ANSØG NU
Masterforløbet - mod en professionel karriere
Hver er et Masterartist-forløb?
Forløbet er for dig, der allerede har gået på et grundforløb i SheCanPlay, og ønsker at tage dit artistprojekt til det næste niveau - med ambitionen om at gøre det professionelt. Forløbet vil blive skræddersyet til det enkelte medlem, ud fra hvad der er behov for i det enkelte artistprojekt, for at komme nærmere en professionel karriere som artist. Vi optager 6 artister om året på forløbet. Forløbet består at individuelle forløb men i høj grad også af ugentlig sparring og sammenhold med de andre masterartister. Forløbet består også af feedback fra branchefolk, hjælp til at finde samarbejdspartnere, mental sundhed o.l. Der tilbydes derudover økonomisk støtte til specifik individuel artistudvikling. Forløbet vil blive udformet i samarbejde med SheCanPlay-holdet, ud fra hvad artisten har behov for og hvordan vi mener, at du som artist får en langsigtet og bæredygtig karriere.
Hvad forventes af dig?
Forløbet varer 1 år, hvor det forventes, at du kan og vil, dedikere en stor del af din tid til dit artistprojekt og går til det med en professionel tilgang, enten fuldtid eller ved siden af arbejde, skole e.l. Det vil bl.a. inkludere en fast, ugentlig arbejdsdag på SheCanPlay-kontoret, hvor du får mulighed for at sparre med os og de andre medlemmer på masterforløbet. Det er vigtigt at du er motiveret for at udvikle sig, herunder at modtage konstruktiv kritik på sin musik og at man deltager i alle obligatoriske aktiviteter.
Forløbet er for dig der:
Er kvinde eller kønsminoritet
Allerede har gået på et SheCanPlay grundforløb
Er 16-26 år gammel for ansøgningstidspunktet
Er godt i gang med dit artistprojekt
Kan mødes en ugentlig arbejdseftermiddag med holdet fra SheCanPlay og de andre master artister
Hvad er et masterproducer-forløb?
Forløbet er for dig, der allerede har gået på et grundforløb i SheCanPlay, og ønsker at tage dine producerevner til det næste niveau - med ambitionen om at gøre det professionelt. Formålet med masterproducer-forløbet er at booste dig frem mod en professionel karriere som producer, der producerer for andre. Vi optager 4 producere på forløbet om året.
Mentorship
I forløbet vil du få en mentor i form af en professionel producer, som du kommer til at arbejde med som mentee/assistent. Forløbet skal hjælpe dig med at udvikle dine tekniske færdigheder, samt give adgang til et bredt producer-netværk der er tilknyttet profesionelle artister og sangskrivere.
1- årigt program
Forløbet vil vare 1 år, hvor du arbejder sammen med produceren (tilsvarende et deltidsjob). Det vil blive tilpasset hvis man har skole, arbejde lign., men en stor del af tiden vil skulle bruges sammen med din producermentor. Vi lægger stor vægt på at producer og mentor matcher i genrer, arbejdsform og kemi, derfor finder vi først den rette mentor efter en samtale med dig om dine ambitioner, mål og retning for forløbet.
Økonomisk støtte
Du vil få et beløb svarende til en halv SU (3750 kr. pr. måned) i forløbet som tilskud. Støtten skal give mulighed for, at du kan prioritere forløbet med din mentor. Det forventes i den forbindelse at der er samme tilgang til forløbet som ved et deltidsarbejde, og der vil derfor være mødepligt.
Der vil, ud over tiden man tilbringer hos sin mentor, også være nogle fælles aktiviteter og møder med de andre producere, samt nogle samlede workshops for medlemmer på både masterartist og masterproducer forløbene.
Det er for dig der:
Er kvinde eller kønsminoritet
Allerede har gået på et SheCanPlay grundforløb
Er 16-26 år gammel for ansøgningstidspunktet
Forstår og er komfortabel med at bruge DAW
Ønsker en karriere som producer der producerer for andre
Kan arbejde i studie 10-15 timer om ugen
Ansøgningen
Her er hvad du skal sende for at ansøge om at komme med på et masterforløb.
Læs kravene grundigt igennem. Er din ansøgning ikke korrekt uploadet med korrekte titler, bliver den ikke taget i betragtning.
-
Artist
En motiveret ansøgning på en side, hvor du uddyber:
- Hvorfor du ønsker at arbejde professionelt som artist
- Hvorfor du mener at du er klar til forløbet nu, og hvad du forventer at få ud af eliteforløbet.
- Dine overvejelser om hvordan forløbet vil passe ind i din hverdag ved siden af evt. skole/arbejde.
Producer
En motiveret ansøgning på en side, hvor du uddyber:-Hvorfor du ønsker at arbejde professionelt som producer
-Hvorfor du mener at du er klar til det nu, og hvad du forventer at få ud af masterforløbet.
-Dine overvejelser om hvordan forløbet vil passe ind i din hverdag ved siden af evt. skole/arbejde
-Hvilken DAW du producerer i -
Artist
2-3 originale sange/demoer som du selv har skrevet.
Har du skrevet i samarbejde med andre, bedes du nævne din rolle i sangen, i ansøgningenProducer
2-3 originale sange/demoer som du selv har produceret.
Har du produceret i samarbejde med andre, bedes du nævne din rolle i sangen, i ansøgningen
Upload filerne via WeTransferr, Soundcloud, Icloud etc, med titel:
FORNAVN_EFTERNAVN_SANG.mp3
(husk at WeTransferfiler har en udløbsdato) -
Sendes til application@shecanplay.dk
senest d. 21 majI emnefeltet skal du skrive “masterartist” eller “masterproducer”.
Dobbelttjek inden du sender, at du har vedhæftet de rigtige filer samt de rigtige titler på filerne.
Du får en bekræftelsesmail når du har sendt ansøgningen.
OBS: alle workshops og aktiviteter er obligatoriske, og der forventes at alle møder veludhvilede og forberedte op. Vi får mange ansøgninger, men har kun plads til et begrænset antal pr. hold og forventer derfor at du prioriterer at bruge pladsen, hvis du bliver tilbudt en.