Projektleder til nyt instrumentalistforløb hos SheCanPlay

SheCanPlay søger en projektleder til vores nye instrumentalistforløb med opstart 1. august 2026 (20 timer/uge)

Vil du være med til at skabe bedre adgang til musikbranchen for kvinder og kønsminoriteter og samtidig bygge et helt nyt talentforløb op fra bunden?

Om SheCanPlay

SheCanPlay er et musikfællesskab og talentudviklingsmiljø for kvinder og kønsminoriteter. Gennem faglige forløb, mentoring og adgang til netværk, scener og studier arbejder vi for at skabe mere ligestilling og repræsentation i musikbranchen.

I 2026 lancerer vi et nyt instrumentalistforløb målrettet unge musikere med ambitioner om et professionelt virke i musikbranchen med deres instrument som omdrejningspunkt. Deltagerne skal spille i bands, arbejde med live-performance og opbygge erfaring og netværk i tæt kontakt med branchen.

Om stillingen

Som projektleder bliver du ansvarlig for at drive og udvikle instrumentalistforløbet i tæt samarbejde med SheCanPlays daglige leder, undervisere og samarbejdspartnere.

Du får en central rolle i at skabe et stærkt, professionelt og trygt udviklingsrum for unge musikere både organisatorisk, praktisk og menneskeligt.

Stillingen spænder bredt mellem projektledelse, koordinering, relationsarbejde og afvikling.

Dine opgaver vil være:

  • Planlægning og koordinering af instrumentalistforløbet

  • Kontakt med deltagere, undervisere og samarbejdspartnere

  • Koordinering af workshops, øvedage, camps og koncerter

  • Praktisk afvikling af aktiviteter og events

  • Kommunikation med deltagere før, under og efter aktiviteter

  • Bidrage til udvikling af forløbets faglige og sociale rammer

  • Samarbejde med festivaler, venues og musikbrancheaktører

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med projektledelse og koordinering

  • Har kendskab til musikbranchen og gerne live-/musikmiljøer

  • Er stærk organisatorisk og god til at skabe overblik

  • Trives i et kreativt miljø med mange bolde i luften

  • Er god til relationer og møder unge mennesker i øjenhøjde

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

Det er en fordel, hvis du

  • har erfaring fra kultur- eller musikprojekter

  • har arbejdet med unge eller talentudvikling

  • har forståelse for diversitet, fællesskaber og inkluderende miljøer

Vi tilbyder

  • En meningsfuld rolle i en organisation med stærke værdier

  • Mulighed for at præge og udvikle et nyt forløb fra starten

  • Et kreativt og engageret arbejdsmiljø med 3 andre kollegaer på kontoret

  • Tæt samarbejde med musikbranchen og liveaktører

  • Fleksibilitet og stor grad af selvstændighed

  • Et arbejde, hvor du er med til at skabe reel forandring i musiklivet

Praktisk

  • Stillingen er på 20 timer om ugen

  • Arbejdssted: København NV (med mulighed for fleksibilitet)

  • Opstart: Efter aftale

  • Der må forventes aften- og weekendarbejde i forbindelse med koncerter og events

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til stine@shecanplay.dk

Ansøgningsfrist: 1. juni 2026

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte daglig leder Stine Bøgh på tlf. 22980609 / stine@shecanplay.dk

Om instrumentalistforløbet

Instrumentalistforløbet er et nyt talentudviklingsforløb for kvinder og kønsminoriteter med ambitioner om et professionelt virke i musikbranchen som instrumentalister. Forløbet er støttet af Tuborgfondet og muliggjort med hjælp fra Jelling Musikfestival, Nibe Festival, Roskilde Festival Gruppen, Tønder Festival og Live Nation.